Parcelhus renovering
Åbyhøj
I Aabyhøj har vi gennemført en større renovering, hvor villaen har fået et markant løft både ude og inde. Det gamle tag er udskiftet med et nyt klikfals‑tag, og konstruktionen er tilpasset, så der nu er plads til hems og en altan, der er fuldt integreret i boligen og giver udsigt over området. Indvendigt er der åbnet op til kip, hvilket skaber en helt ny rumfornemmelse og et flot lysindfald gennem vinduespartierne ved altanen.
Renoveringen omfatter også nye lofter, gulve, elinstallationer og malerarbejde. Alt er udført i totalentreprise, fra de første tegninger til det færdige resultat - i tæt dialog med kunden og deres ønsker til et moderne og funktionelt hjem.